· Velkommen

Løst hår - stort

Sanger · Sangskriver · Korleder · Sangpædagog · Underviser · Arrangør

Velkommen.
Her på siden kan du finde information om mit arbejde som sanger, sangskriver, korleder, vokalarrangør og underviser, og du kan booke mig eller kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Jeg er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fra Tech Music Schools/British & Irish Modern Music Institute.
Musik har været allestedsnærværende hele mit liv, og jeg har prøvet kræfter med lidt af hvert. Jeg har haft dygtige, inspirerende og hårdtarbejdende musikere som både undervisere og kolleger, og har opbygget en bred vifte af kompetencer og erfaring.

I jagten på at finde mig selv som sanger har jeg både været forbi de klassiske musicals og Londons snuskede barer, men det er i den svært definerbare genre “alternativ pop og quirky crossover”, at jeg har fundet mig til rette. Her befinder jeg mig bedst, både som solist, korsanger, komponist og underviser.

I 2014 udgav jeg debut-ep’en 2 Alen, og i 2016 var jeg i studiet med mit Shakespeare-projekt Centuries of SummerDays, der udkom som fysisk album (og til download og streaming) d. 15.juni 2017 – og som kan købes her.

Derudover er jeg medstifter og arrangør hos vokalgruppen RUM og korleder for Røst og Di-Vers.